Fakta om støjforhold

Støjkonsekvensområder er de nærområder omkring særligt støjende anlæg, hvor der må tages særlige støjmæssige hensyn ved planlægningen af arealanvendelsen. Støjkonsekvensområderne afgrænses i forhold til støjfølsom anvendelse med udgangspunkt i de bekendtgørelser og vejledninger, der gælder for de forskellige støjende aktiviteter.

 

Disse er p.t.:

  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller
  • Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/97 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø
  • Bekendtgørelse nr. 1040 af 11. december 2001 om støj fra maskiner til brug i det fri
  • Bekendtgørelse nr. 468 af 22. maj 2006 om ændring af bekendtgørelse om støj fra maskiner til brug i det fri
  • Bekendtgørelse nr. 54 af 31. januar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet på havanlæg.
  • Bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 7/2006 om støj fra forlystelsesparker
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 2007 om støj fra veje
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/94 om støj fra flyvepladser
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/97 om støj og vibrationer fra jernbaner
  • Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3/2003, Ekstern støj i byomdannelsesområder
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/85 om beregning af støj fra jernbaner
  • Tillæg til vejledning nr. 5 1984 om støj og vibrationer fra jernbaner, juli 2007
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2005 om støj fra motorsportsbaner
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/95 om skydebaner
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/84 om ekstern støj fra virksomheder
  • Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder nr. 3/96
  • Tillæg til vejledning om ekstern støj fra virksomheder, juli 2007
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/2012 om støj fra vindmøller
  • Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/97 om beregning af støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder

 

De vejledende støjgrænser er et mål for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen finder er miljømæssigt acceptabel. De er udtryk for en afvejning mellem praktiske hensyn og den påvirkning, som man ved, støj har på mennesker. De vejledende støjgrænser er forskellige afhængige af støjkilden.

 

Grænseværdierne til planlægningsbrug er udtrykt ved Lden, der er den nye indikator for vej- og togstøj, og som også bruges generelt til støjkortlægning. De angiver på en enkel og overskuelig måde, hvor der er risiko for, at støjen fra den betragtede støjkilde, f.eks. en virksomhed, er højere end de vejledende støjgrænser.

 

En nøjere analyse, for eksempel i forbindelse med lokalplanlægning af et område i nærheden af en eller flere virksomheder, kan dog vise, at de vejledende støjgrænser i vejledning 5/1984, som udtrykkes ved Lr for dag-, aften- og natperioden hver for sig, er overholdt i det område, der undersøges, selvom de vejledende grænseværdier til planlægningsbrug er overskredet. Grænseværdierne til planlægningsbrug er således udelukkende et planlægningsværktøj. Ved konkrete afgørelser til regulering af støj fra virksomheder i form af påbud eller støjvilkårene i en miljøgodkendelse anvendes fortsat anvisningerne i vejledning 5/1984.

 

De vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning, som vurderes at være miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, støjen har på mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare til et støjniveau, hvor omkring 10 - 15 % af befolkningen (de mest støjfølsomme) angiver at være stærkt generet af støjen.

 

Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00