Retningslinje for gastransmissionsledning Frøslev-Egtved

Gasledningen har et samlet forløb på 94 km, heraf ca. 1,5 km igennem Vejle Kommune.

 

  1. Der udlægges en 50 meter bred etableringszone på hver side af den planlagte linjeføring for den nye gastransmissionsledning fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved indenfor hvilken gasledningen skal etableres. Når anlægget er etableret, erstattes etableringszonen af en 20 meter bred sikkerhedszone på hver side af gastransmissionsledningen. Sikkerhedszonen tinglyses som en servitut. Den 100 m brede etableringszone for linjeføringen er vist på kort 1.
  2. Der udlægges en 200 meter bred observationszone på hver side af gastransmissionsledningen fra den dansk-tyske grænse ved Frøslev til Egtved. Inden for denne zone skal Energistyrelsen (uddelegeret til Energinet.dk) underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og høres, inden der meddeles landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger.
  3. Der udlægges et areal til en ny kompressorstation ved det eksisterende drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter ved Egtved.
  4. Der udlægges en indre sikkerhedszone på 100 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den indre zone må der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til byggeri og anlæg.
  5. Der udlægges en ydre sikkerhedszone på 200 meter omkring de 80 bar overjordiske trykbærende anlæg. Inden for den ydre zone kan der ikke reserveres areal eller gives landzonetilladelse til boligbyggeri i mere end én etage, institutioner for børn, ældre, syge eller handicappede, brandfarlig virksomhed eller oplagring af brandfarlige materialer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redegørelse til retningslinje

Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst.

 

Disse gasressourcer har endvidere været eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked.

 

Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas.

 

Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift indenfor en relativ kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes.

 

Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland med en 94 km lang gasledning og en kompressorstation skal være med til at sikre gasforsyningen.

 

Energinet.dk skal sørge for etablering af de tekniske anlæg.

 

Miljøcenter Odense og de seks berørte kommuner, herunder Vejle Kommune, skal sørge for opgavens planmæssige gennemførelse.

 

Gastransmissionsledning Frøslev-Egtved

Gastransmissionsledning Frøslev-Egtved

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00