Boliger

Tegning af planlagt bebyggelse på lystbådehavnen i Vejle

Tegning af planlagt bebyggelse på lystbådehavnen i Vejle.

 

Vejle Kommune skal fortsat være en attraktiv bosætningskommune med et bredt udbud af alsidige og spændende boliger og bomiljøer.

 

Udlæg af nye områder til boliger beslaglægger store arealer og skaber et større transportbehov, og det er derfor sund fornuft at bygge så mange boliger som muligt indenfor grænserne af de eksisterende byområder. Derfor skal der arbejdes videre i de eksisterende byer med byfortætning og byomdannelse efterhånden som gamle industrivirksomheder flytter væk fra bymidterne. De mest eftertragtede områder for parcelhusbyggeri er Vejle, Børkop/Brejning og Jelling.

 

En omfordeling af de hidtidige arealudlæg til boliger skal sikre, at udbygningen sker dér, hvor behovet er størst og hvor infrastrukturen kan bære en fortsat udvikling.

 

Der skal være trygge og sikre forbindelser mellem boligområder og bymidter til fods og på cykel. Fra boligområderne skal der være nem adgang til grønne områder og planlægningen for klimatilpasning skal samtidig tilføre områderne rekreative kvaliteter.

Cyklesti tæt på byen

Cyklesti tæt på byen

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00