Bymønster

Trekantområdets byer indgår i et netværk, som består af hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer. Det fremgår af nedenstående tabel, hvilke byer de forskellige bykategorier omfatter. 

 

Bymønstret

Bymønstret i Trekantområdet definderes af det eksisterende netværk af byer, som består af hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer. 

 

Hovedbyer

De største byer Fredericia, Kolding og Vejle, som er lokomotiv for udviklingen, udgør sammen med Grindsted, Middelfart og Vejen Trekantområdets hovedbyer.

Hovedbyerne rummer koncentrationen af arbejdspladser, detailhandel, uddannelses- og kulturinstitutioner, kommunal administration, trafikknudepunkt for den kollektive trafik, havn med mere.

 

Centerbyer

Billund, Brørup, Børkop, Christiansfeld, Egtved, Ejby, Give, Holsted, Jelling, Lunderskov, Nørre Aaby, Rødding, Strib og Vamdrup er centerbyer.

Centerbyerne har en bred vifte af privat og offentlig service, arbejdspladser, detailhandel, god kollektiv trafikbetjening med videre.

 

Lokalbyer

Billund Kommune: Filskov, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Sdr. Omme og Vorbasse.

Fredericia Kommune: Taulov, Skærbæk, Egeskov/Bøgeskov/Trelde og Bredstrup/Pjedsted.

Kolding Kommune: Almind, Agtrup/Sdr. Bjert, Eltang, Harte, Hejls, Hejlsminde, Jordrup, Sdr. Stenderup, Sjølund, Skanderup, Stepping, Taps, Vester Nebel, Viuf, Ødis.

Middelfart Kommune: Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde

Vejen Kommune: Askov, Bække, Føvling, Gesten, Glejbjerg, Hovborg, Jels, Lindknud, Lintrup, Skodborg, St. Andst, Sdr. Hygum og Øster Lindet.

Vejle Kommune: Andkær, Bredal, Bredsten, Brejning–Gauerslund, Gadbjerg, Givskud, Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Jerlev, Ny Højen, Nørup/Ny Nørup, Skibet, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted.

 

Lokalbyerne har skole, et vist udbud af service og detailhandel og lokalt orienterede arbejdspladser. Lokalbyerne vil typisk være byzonebyer, men kan også være beliggende i landzone.

Lokalbyer og landsbyer fungerer i stor udstrækning som en form for forstæder, jo tættere de er beliggende ved Fredericia, Kolding og Vejle.

 

Landsbyer

Landsbyer er en større eller mindre samling huse beliggende i det åbne land.

I landsbyerne må der kun foregå huludfyldning og en meget begrænset udvikling, og der skal altid tages hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter. I det åbne land må der som hovedregel ikke tillades ny, spredt bebyggelse.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00