Retningslinje for særligt værdifulde naturområder

Ud over retningslinjerne for naturområder gælder følgende for de særligt værdifulde naturområder:

 

De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres. 1

 

Der skal stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder.

 

Særligt værdifulde naturområder er vist på kortbilag.

 

---

1) I Billund Kommune arbejdes der udelukkende med en fastholdelse af arealerne, ikke udvidelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redegørelse til retningslinje

De særligt værdifulde naturområder er den delmængde af naturområderne, hvor der skal tages særlige naturhensyn både nationalt og regionalt. I forbindelser med tilladelser og godkendelser skal der stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. Disse områder vil i forbindelse med f.eks. naturpleje og naturgenopretning blive prioriteret højere end de øvrige områder.

 

De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter eller naturtyper eller indeholder naturtyper med et højt naturpotentiale. Det vil især være naturområder som i de enkelte kommuners naturkvalitetsplanlægning har en værdisætning eller målsætning med høj naturtilstand eller god naturtilstand (se faktaboks). I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper. For at sikre en positiv udvikling i de særligt værdifulde naturområder skal der tages særligt hensyn til de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen.

 

De særligt værdifulde naturområder prioriteres højt i den offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet.

 

For en række naturtyper henviser Husdyrbrugloven til kommuneplanens udpegning for særligt værdifulde naturområder. Det gælder de naturtyper, som er nævnt i Husdyrlovens § 7, benævnt kategori 3, se faktaboks. For disse områder vil det være muligt på baggrund af en konkret vurdering at stille særlige krav om en maximal mer-ammoniakdeposition.

 

For de naturtyper, der er nævnt under Husdyrlovens kategori 1 og 2 varetages beskyttelsen gennem Husdyrbrugloven.

 

Faktabokse

Naturkvalitetsplanlægning

Naturkvalitetsplanlægning bruges til at fastlægge, hvilken tilstand naturtyper og områder skal opnå og i hvilken rækkefølge indsatsen skal prioriteres.

 

Naturkvalitetsplanlægning går ud på at værdisætte eksisterende naturarealer efter en nøjere defineret skala. Samtidig opsættes der målsætning for den ønskede naturkvalitet af naturarealerne.

 

På den måde får kommunerne et klart billede af forskellene mellem naturarealernes nuværende tilstand og den ønskede naturværdi.

 

Hermed dannes grundlag for hvilke hensyn, der lægges vægt på i naturadministrationen, og grundlag for stillingtagen til eventuelle ansøgninger om godkendelser af aktiviteter eller indgreb, som kan påvirke naturområderne.

 

Ligeledes vil naturkvalitetsplanlægningen blive brugt til at prioritere kommunens plejeindsats og projekter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturområder, som er omfattet af § 7 i Husdyrbrugloven som ammoniakfølsomme naturområder:

Kategori 1- natur.
Omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper inden for Natura 2000-områderne.

 

Kategori 1 omfatter desuden alle naturbeskyttede heder og overdrev inden for Natura 2000-områder.

 

For de Natura 2000-områder, som ikke er kortlagte (primært søer) skal kommunen vurdere påvirkningen.

 

Kategori 2 – natur.

  • Højmoser.
  • Naturbeskyttede lobeliesøer og heder større end 10 ha.
  • Naturbeskyttede overdrev større end 2,5 ha.

 

Kategori 3-natur.
Ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående kategori 1 eller 2.

 

Det er arealer beliggende udenfor Natura 2000-områder og omfatter naturbeskyttede heder, moser og overdrev samt ammoniakfølsomme skove.

 

En skov betegnes som ammoniakfølsom, når:

  • Skoven er gammel (i størrelsesorden mere end 200 år).
  • Skoven er groet frem på naturarealer, som ikke har været dyrket i mange år (i størrelsesorden mere end 200 år).
  • Der er forekomst af arter, som er brugt til prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.

 

Kommunerne skal for ovennævnte naturområder vurdere om, der skal stilles krav til den maksimale N-merdeposition, efter følgende kriterier:

  1. Naturområdets status i kommuneplanen (særlige værdifulde naturområder, rekreative områder, værdifuldt kulturmiljø).
  2. Om naturområdet er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller en planlagt naturindsats.
  3. Naturområdets naturkvalitet.
  4. Kvælstofbidraget fra andre kilder.

Bekendtgørelse 294 af 31/03 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00