Mølholm / Vinding

Bydelen afgrænses mod vest af Mølholmsdalen, mod nord af havnen og fjorden, mod øst Munkebjergskoven og mod syd af det åbne land. Bydelen består af tre boligkvarterer, Mølholm, Vindinggård og Vinding by samt et erhvervsområde omkring Fredericiavej og Andkærvej.

 

Områdernes karakter er meget forskellig, men fælles for dem er, at der er let adgang til store rekreative områder med rideskole og golfbane samt skovområder mellem byområderne og fjorden. Bydelen gennemskæres af motorvejen med afkørsel Vejle Syd og Fredericiavej, som er en af hovedindfaldsvejene til Vejle. Der er udarbejdet en lokalplan, der sikrer et harmonisk udseende langs indfaldsvejene.

 

Særligt værdifulde kulturmiljøer findes bl. a. i Vinding Landsby, Lidobebyggelsen ved Fredericiavej, det ældre villakvarter i Mølholm, kolonihaverne i Mølholmdalen og G. Funders fabrik samme sted. Nærheden til Sønderskoven og Mølholmdalen er særlige kvaliteter ved bydelen.

 

Lidobygningen på Fredericiavej
Lidobygningen på Fredericiavej

 

Erhvervsbyggeri på Boeskærvej
Erhvervsbyggeri på Boeskærvej

 

Erhvervsbyggeri på Lunddal Nielsens Vej
Erhvervsbyggeri på Lunddal Nielsens Vej

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00