Bredballe / Lysholt

Bydelen Bredballe/Lysholt afgrænses mod vest af motorvejen og mod nord af motortrafikvejen. Mod øst grænser bydelen til Tirsbæk skovene og det åbne land og mod syd til Vejle Fjord.

 

Bredballe/Lysholt består af flere boligområder, 2 centerområder og et stort erhvervsområde.

 

I boligområderne Bredballe Strand og Bredballe (Hegnsgård, Bredballe Villapark, Bredballe Mark m.fl.) og et mindre område ved Nørremarksvej er parcelhuset den dominerende boligtype.

 

Der er to mindre etageboligområder ved Hældagervej og Karl Bjarnhofsvej.

 

Området indeholder også et aflastningscenter, hvor bl.a. Bilka ligger. Derudover er der et bydelscenter, der rummer Bredballecentret.

 

Der er udarbejdet strukturplaner for erhvervsområdet Vejle Nord og boligområdet Tirsbæk Bakker. Det var de 2 områder i bydelen, der var udlagt på særlige betingelser i regionplanen.

 

Bynær badestrand ved Albuen
Bynær badestrand ved Albuen

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00