Skærup

Skærup

 

Byen rummer en del mindre virksomheder og en turistattraktion i form af Skærup mini-zoo. Der er således også et vist udbud af arbejdspladser.

 

Bortset fra en servicestation, er der ingen detailhandel eller servicefunktioner i byen.

 

Boligtilvæksten har i de seneste år været beskeden og der udlægges ikke nye boligområder.

 

Byen er opstået som en landsby bestående af Skærup Overby og Skærup Nederby.

 

Byen har i kraft af beliggenheden ved hovedvejen i slutningen af 1800-tallet fået nogle servicefunktioner og senere en vis bolig- og erhvervsudbygning.

 

Byen er delt i 2 dele af den gamle hovedvej, der fortsat er statsvej og ret trafikeret.

 

Øst for vejen ligger Skærup Nederby med den velbevarede forte og gadekæret.

 

Ud mod hovedvejen ligger det gamle mejeri, som i dag anvendes af en cateringvirksomhed og i alt væsentligt er bevaret.

FAKTA

 

Indbyggertal 2012: 504

 

Boligudbygning 2007-2011: 0

 

Restrummlighed: 42 boliger

 

Nye udlæg: 0 boliger

MÅL

 

Forbedre mulighederne for sikker krydsning af hovedvejen (kræver statens medvirken).

 

Bevare forten og gadekæret i Skærup Nederby.

 

Bevare det gamle mejeri.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00