Andkær

Andkær Bygade
Andkær Bygade

 

 

Andkær ligger naturskønt tæt på Munkebjergskoven og Vejle Fjord. Der er også kort afstand til Vejle.

 

Byen ligger højt i det kuperede landskab.

 

Fra en del af byen kan man se til industriområdet nord for Fredericia.

 

Der er kun få servicefunktioner i byen, som mest har karakter af landsby.

 

Der er busforbindelse til Vejle og Fredericia.

 

Byen er præget af den slyngede bygade med små huse tæt ud til vejen.

 

De fleste af gårdene ligger i udkanten af landsbyen. På hjørnet Andkær Bygade / Skovbyvej er der en lille græsmark foran en gård. Marken er med til at understrege landsbykarakteren. Midt i Bygaden ligger to gårde overfor hinanden, begge med store kastanjetræer i indkørslen. Træerne er med til at give gaden karakter.

 

I den østlige ende er der udsigt over landskabet, der falder ned mod Sellerup.

 

Et muret transformatortårn markerer bygrænsen.

 

Andkær ligger indenfor kystnærhedszonen på 3 km.

 

Der er endvidere væsentlige landsbrugsmæssige interesser omkring byen.

 

 

Perspektivområde Andkær

Vest for Andkær skal der på længere sigt være mulighed for at udvikle et nyt boligområde.

 

Boligområdet skal udvikles ved hjælp af en helhedsplan, der tager hensyn til det markante landskab og kulturmiljøet i området.

 

Området kan først indrages til byudvikling i forbindelse med næste kommuneplanrevision, eller et tillæg til kommuneplanen.


 

FAKTA

 

Indbyggertal 2012: 406

 

Boligudbygning 2007-2011: 4

 

Restrummelighed: 12 boliger

 

Nye udlæg: 0

MÅL

 

Fastholde landsbykarakteren ved ny bebyggelse. Det vil sige, at nye huse i Andkær Bygade skal udformes og placeres i overensstemmelse med omgivelserne.

 

Udbygge med nyt boligområde ved Skovbyvej.

 

Fastholde kontakten til landskabet nord for byen.

 

Bevare de karaktergivende træer ud mod Andkær Bygade.

 

Fastholde det grønne areal på hjørnet Andkær Bygade / Skovbyvej.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00