Rammer for erhvervsområder

For at opnå en bedre udnyttelse af arealresurserne, kan lokalplanen fastsætte en større udnyttelse af den enkelte erhvervsgrund, hvis udnyttelsesgraden i hele rammeområdet overholdes. Det er en forudsætning, at der er sikret rådighed over nødvendige arealer.

 

Tilladelse til at indrette bolig i forbindelse med en virksomhed bør kun gives, hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der uden for normal arbejdstid er en person i virksomhedens umiddelbare nærhed.

 

Byrådet kan give tilladelse til, at enkelte bygninger eller bygningsdele opføres i en større højde end 10 m, eller den i rammerne fastsatte maksimale højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det.

 

Der skal fastsættes miljømæssige krav til de enkelte erhvervsområder for at hindre genevirkninger i forhold til omgivelserne.

 

Miljøministeriet har angivet beskyttelsesafstande og klassificering af virksomhedstyper i 7 klasser. De enkelte rammeområder indeholder bestemmelse om virksomhedsklasser. Der kan gives tilladelse til at eksisterende virksomheder kan udvide produktionen i et lavere klassificeret område end angivet i Håndbog for Miljø og Planlægning. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer.

 

Der kan som udgangspunkt opføres hoteller i erhvervsområder langs de større indfaldsveje til Børkop, Egtved, Jelling, Give og Vejle, hvis forretningsgrundlaget og kundegrupperne kræver en sådan placering og det miljømæssigt kan indpasses. Den nærmere placering og indpasning afklares i lokalplanen.

 

Vejle Kommune vil arbejde for fremme af lavenergibyggeri. Lavenergibebyggelse er bygninger, der energimæssigt er bedre end det gældende bygningsreglements minimumskrav.

I fremtidige lokalplaner, skal det vurderes, om lokalplanen skal indeholde en bestemmelse om at bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.

Generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser for erhvervsområder

 

Bestemmelserne gælder, hvor andet ikke er angivet. Kravet til parkering kan nedsættes på baggrund af en konkret vurdering. Det kan f. eks. dreje sig om bygninger, der bruges til formål med en lav intensitet, hvor det kan sandsynliggøres, at bygningen primært bruges på tidspunkter, hvor der er en lav belastning af offentlige parkeringspladser i området, og der er god tilgængelighed til kollektiv trafik.

Omfang

Mindste grundstørrelse min.: 

Fælles opholdsareal 

Parkering min.: 

Bebygget areal højst ½ af grundarealet max.
3 m³ pr m²
 1200 m² 10% af etageareal Fastsættes i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til anvendelsen  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mere om erhvervslokalisering:

Retningslinje for erhvervslokalisering

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00