Retningslinje for byudvikling i kystnærhedszonen

I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

 

I forbindelse med byudvikling inden for kystnærhedszonen skal kommunerne endvidere sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Kystnærhedszonen er vist på kortbilag.

 

 

 

 

 

 

Se endvidere retningslinje for kystnærhedszonen og redegørelse for arealudlæg i kystnærhedszonen

 

Redegørelse til retningslinje

Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

 

Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

 

I forbindelse med planlægning ved kysten skal der ske en sikring mod oversvømmelser som følge af havstandsstigninger.

 

Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

 

Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål.

 

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.

 

Samtidig skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges.

 

Det skal sikres, at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten, medmindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten.

 

Den planlægningsmæssige begrundelse for nyudlæg i kystzonen fremgår af kommuneplanens rammedel for de kommuner, som har udlagt nye arealer her.

Vejle Kommune • Skolegade 1 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00